18-Oct-2023
op-smile-hero-desktop
op-smile-hero-mobile
Transformering af tillid og omsorg i partnerskab med Operation Smile

Operation Smile blev grundlagt i 1982 af Dr. Bill og Kathy Magee og er en global non-profitorganisation, der leverer løsninger med sikker kirurgi til de mennesker, der har allermest brug for det. I mere end 30 år har Stryker indgået partnerskab med Operation Smile for at gøre sundhedsvæsenet bedre. Denne rejse, der startede i 1990'erne med produktdonationer og rabatter, er vokset til at støtte medicinske uddannelses- og træningsprojekter og nu omfatte vores medarbejdere, som hvert år samler midler ind.

 

Med hovedkvarter i Virginia Beach, VA med programmer i flere end 30 lande i hele verden, har Operation Smile hjulpet over 346.000 mennesker med at få adgang til operationer.1 Læbe- og ganespalteoperationer udgør størstedelen af den kirurgiske pleje, der tilbydes patienterne, og dette dækker en række væsentlige behov. Manglende behandling har følgende konsekvenser:

  • Babyer har svært ved at spise, hvilket fører til underernæring,
  • Evnen til tale og udviklingen af tænderne kan være hæmmet, og
  • Børn kan blive mobbet eller socialt isolerede.

 

Hvert 3. minut bliver der født et barn med læbe- eller ganespalte2
Dette sker, når vævet i ansigtet ikke samler sig korrekt i løbet af fosterets udvikling. For børn med disse problemer med ansigtet kan smerterne blive ekstreme, både fysisk og følelsesmæssigt. Derfor hjælper Operation Smile tusindvis af børn, der lever med læbe- og ganespalte, til bedre at kunne trække vejret, spise, tale og leve et liv med større selvtillid og kvalitet, og Stryker er stolte af at støtte Operation Smile som signaturpartner og øge adgangen til og kvaliteten af plejen.

"Vi ville aldrig være i stand til at være den organisation, vi er i dag, med den bæredygtighed, vi har, og den fortsatte styrkelse af vores vision, uden partnere som Stryker," siger Dr. Bill Magee, medstifter og CEO emeritus for Operation Smile.

 

Forandring af liv og styrkelse af sundhedssystemer
Ifølge Operation Smile har 90 % af befolkningen i lav- og mellemindkomstlande ikke adgang til grundlæggende kirurgisk behandling.3 Derfor er det så vigtigt at se på de systemiske problemer, der forårsager manglende pleje og handle for at løse dem. Uanset om det handler om at uddanne sundhedspersonale eller udskifte forældet udstyr på et hospital, skaber Operation Smile løsninger i nogle af verdens sværest tilgængelige områder, så flere patienter har adgang til pleje – og Stryker fokuserer på at fremme sådanne løsninger.

"Vores partnerskab med Operation Smile er et klart eksempel på vores mission om at gøre sundhedsvæsenet bedre. Globalt brænder vores medarbejdere for at gøre en forskel, og arbejdet for at sikre bredere adgang til sundhedspleje gennem organisationer som Operation Smile bringer virkelig mennesker sammen," siger Anita Mehta, Director of Social Impact hos Stryker. "Det, vi elsker ved Operation Smile, er, at deres arbejde både hjælper mennesker i dag og skaber en bedre fremtid. Og vi er stolte af at spille en rolle på denne rejse, hvor vi i fællesskab er med til at transformere lokalsamfund."

 

I lav- og mellemindkomstlande er der kun én kirurg for hver 100.000 mennesker4
Sådanne forhold kan virke uoverstigelige. Men gennem vores bidrag på virksomhedsniveau, som understøtter strategiske medicinske uddannelses- og træningsprogrammer, håber vi ikke bare på at løse dette problem. Vi hjælper aktivt med at håndtere det.

Siden 2010 har Stryker hjulpet med at uddanne mere end 650 sundhedsmedarbejdere (HCP'er) i over 10 lande. Alene i 2022 blev 125 HCP'er uddannet i 9 lande, herunder fem nye plastikkirurger i Rwanda. Det øgede antal plastikkirurger har ført til en stigning på 150 % for plejekapaciteten i Rwanda, hvilket betyder, at flere patienter får den pleje, de har brug for. Men der er stadig et stort behov, og derfor er træning og uddannelse fortsat et vigtigt fokusområde.

 


RWA_2022_Kigali_Surgeon_Faustin Ntirenganya_003

Dr. Charles og Dr. Ntirenganya var oprindeligt de eneste to plastikkirurger i Rwanda. Sidste år kom Dr. Nezerwa, Mukagaju og Shyaka til som de første kandidater fra University of Rwandas plastikkirurgiske opholdsprogram, der blev lanceret på grund af den påviste succes med kirurgiske træningsrotationer, som Stryker var med til at iværksætte og fortsat støtter. Dr. Mukagaju er desuden den første kvindelige plastikkirurg i Rwanda. 

Fra højre mod venstre: Dr. Furaha Charles, Dr. Faustin Ntirenganya, Dr. Yves Nezerwa, Dr. Françoise Mukagaju, Dr. Ian Shyaka.


"I begyndelsen af 00'erne udviklede vi et hospital i Guwahati i Indien, hvor der på det tidspunkt ikke fandtes et," husker Dr. Bill Magee. "Jeg ringede til mine kontakter hos Stryker og spurgte, om der var nogen i Indien, der kunne hjælpe. Dagen efter kom denne herre, og vi satte os sammen og begyndte at tegne det, der i sidste ende skulle blive et hospital med syv operationsstuer, hvor tæt på 11.500 mennesker er blevet opereret inden for fire år. Det er den slags tiltag, som Stryker hjælper med at starte op."

 

Skabe positive forandringer
Som en del af vores signaturpartnerskab med Operation Smile er vores målsætning ikke kun, at der kan udføres operationer. Det er også at gøre operationerne bedre.

Produktdonationer og -rabatter hjælper plejeteams med at udføre operationer og forbedre sundhedsplejen gennem Operation Smile-programmer overalt i verden. Derudover fremmer vores velgørende bidrag bedre uddannelse til sundhedsmedarbejdere. I en region på Madagaskar arbejdede Operation Smile f.eks. sammen med LifeBox, en non-profitorganisation, der søger partnere for at kunne levere kurser til sundhedsmedarbejdere på tværs af tre hospitaler med henblik på at reducere antallet af kirurgiske komplikationer.

Vores bidrag styrkes endnu mere med de penge, der bliver indsamlet i forbindelse med de årlige kampagner for medarbejderbidrag, hvor vi inddrager medarbejderne i denne rejse, som vi været på i 30 år. Medarbejderne har engageret sig i Operation Smiles medicinske missioner og har siden 2015 indsamlet mere end 1,5 millioner dollar. At se, hvilken forskel hver eneste dollar og hvert minuts undervisning af en sundhedsmedarbejder kan gøre for et barn, en familie, et fællesskab, betyder, at vi blot ønsker at fortsætte med at bidrage. "Hvad andet kan give dig en større tilfredsstillelse end at vide, at mindst ét barn har fået en chance for et liv, som det måske aldrig havde fået, hvis det ikke var for dig?" tilføjer Dr. Bill Magee.

 

Referencer:

1. Operation Smile. "Talking points." 2021. Tilgået 1. oktober via https://brand.operationsmile.org/our-brand/talking-points/#1517588981715-babfbe8d-5e21
2. Operation Smile. "Stats." 2021. Tilgået 1. oktober via https://brand.operationsmile.org/our-brand/stats/
3. Peterson-Falzone SJ, Hardin-Jones MA, Karnell MP. Cleft palate speech. 3. udg. St. Louis, MO: Mosby; 2001.
4. Hoyler M, Finlayson SR, Mcclain CD, Meara JG, Hagander L. Shortage of Doctors: Shortage of Data: A Review of the Global Surgery, Obstetrics, and Anesthesia Workforce Literature. World J Surg World Journal of Surgery. 2013: 38(2), 269280. Tilgået 7. marts 2016: http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00268-013-2324-y

Billeder venligst udlånt af Operation Smile, Inc.

Relaterede artikler

Sådan støtter Stryker Røde Kors' livreddende aktiviteter

Få mere at vide

Stryker får medicinsk udstyr til regioner i nød med Project CURE-partnerskabet

Få mere at vide